Af Henrik Fosgerau Juhl, Medlem af Dialoggruppen Tinghøj.

Varde Kommunes byrådsgrundlag har titlen “Modigt byråd tager ansvar for ny udvikling sammen.” Under “Mod” står der: “Vi tør gå nye veje.” Under “Ansvar”: “Vi er til for fællesskaberne.” Flotte ord. Men hvad betyder de, når det gælder?

I sagen om Microsofts ansøgning om datacenter ved Tinghøj synes modet at bestå i at sige ja hurtigst muligt. Men at skynde sig at godkende, fordi man er bange for at investoren ellers forsvinder, er ikke mod. Det er frygt. Når borgmesteren udtaler “Hvis vi sætter ting i bero eller på pause, risikerer vi også, at investorer går forbi” – så reagerer hun i frygt i stedet for at handle modigt.

Mod ville være at kræve kompensation til borgere, der får tung industri som nabo, ligesom det gælder vindmøller. Mod ville være at sige: Vi godkender ikke, før rammerne beskytter vores egne indbyggere. Og at sige nej tak, hvis kravene ikke kan opfyldes. Dét er mod. At handle på egne betingelser – ikke på investorens.

I dag findes ingen lovgivning, der forpligter til erstatning for naboers værditab ved datacentre. Borgmesteren anerkender problemet, men sender det videre til Folketinget. Dér kan tre ministerier ikke blive enige om, hvem der har ansvaret. Borgerne står alene. Uden beskyttelse, uden kompensation, uden en adresse at henvende sig til.

Byrådsgrundlaget siger: “Vi er til for fællesskaberne.” Fællesskabet i Tinghøj har brug for, at de ord bliver til handling. Ikke næste byrådsperiode. Ikke når Folketinget finder ud af det. Nu.

Kære Byråd: I har skrevet, at I tør gå nye veje. Her er en ny vej: Beskyt jeres borgere, før I beskytter investeringen.

Sendt som læserbrev til JV.dk d. 17.5.2026